Navigation
Facebook
CD'er fra kirken
Gode gaveideer - Klik her..
Sct. Nicolai kirke og dens inventar

Sct. Nicolai kirke i SvendborgHovedfolder: kirken.jpg
Sct. Nicolai kirke er en stor middelalderkirke i byens centrum, opført i røde teglsten både ude og inde. Kirken er indviet til den græske biskop Sct. Nicolaus, som udover at være børnenes beskytter, er de søfarendes og købmændenes skytshelgen.
Kirken er Svendborgs ældste kirke, bygget som en kampestenskirke i midten af 1100-tallet. Under den vestlige del af koret findes en knap 2 meter høj sokkel af rå og kløvede kampesten, som sandsynligvis er en rest af en oprindelig romansk kampestenskirke. I 1200-tallet begyndte man på ombygningen i det nye materiale, teglsten. Nu opførtes det pyntelige kor med mønstermurværk, og en treskibet basilika, det vil sige et højt og bredt midterskib og 2 sideskibe, kaldet Sct. Birgittes og Sct. Gertruds kapeller (nu sideskibe)
I senmiddelalderen tilføjedes et tårn i vest og et sakristi ved korforlængelsens nordside. Kirken har i en periode været hvidkalket indvendig, dette lag blev fjernet ved en stor restaurering i 1892-94.
Som Sct. Nicolai kirke fremtræder i dag, er den et produkt af mange århundreders arbejde. Men senere tiders forandringer har ikke sat sig tydelige spor i den stående bygning. Ser man bort fra det barokke tårnspir, fremtræder kirken i dag stort set i den udformning, den havde ved reformationen.

 

Sct. Nicolai sogn
Kirken ligger i et sogn med små 3000 indbyggere midt i Svendborg. Det er et sogn med mange unge under uddannelse. Svendborg sygehus og Svendborg arrest er beliggende her, og ligeledes ældrecenteret Bryghuset.

 

AlteretHovedfolder: alteret2.jpg
Ved renoveringen af kirken i 1892-94 fik den et nyt alter. Det gamle alterbillede med opstandelsen af maleren H. Eddelien, givet til kirken af Kristian d. 8, er bevaret og hænger i sakristiet.
Joakim Skovgaard fik til opgave at udforme det nye alter, hvor der skulle tages højde for glasmosaikkerne, som netop ved renoveringen igen blev synlige.
Det er et forgyldt og rigt udskåret alter i romansk stil. Over bordet ser man de tolv apostle i rækkefølge, seks på hver side af Kristus, som sidder på en trone og velsigner med højre hånd. I venstre hånd holder han en opslået bog med de græske tegn alfa og omega (begyndelsen og enden). Ovenover hænger et romansk krucifiks, omgivet af en strålekrans med indskriften INRI (Jesus af Nazaret Jødernes Konge).
På alterets forside ses symbolerne for de 4 evangelister, englen, løven, oksen og ørnene og Kristus i midten, her symboliseret ved lammet, hvis blod flyder ned i kalken, som forkyndelse af Kristus, der blev slagtet for vores skyld.

 

Sidealtre:  
Det formodes ud fra bevarede optegnelser over kirkens årlige indtægter, at der har været mindst 4 sidealtre i Sct. Nicolai kirke. Men kun Sct. Gertruds alter og Sct. Brigittas alter ved man med sikkerhed, hvor har været placeret. Sct. Gertruds alter lå mod nord og Sct. Birgittas mod syd, alterbordet i søndre apsis er rekonstrueret og kan ses i dag.
Den hellige Gertrud levede omkring midten af 600 tallet og grundlagde som abbedisse et hospital for pilgrimme og missionærer i Nivelles i Belgien. Hun fik en særlig betydning som beskytter af de syge, fattige og fremmede.
Den hellige Birgitta fra Vadstena (1303-73) grundlagde en klosterorden og var den vigtigste af de nordiske kvindelige helgeninder. Hun blev helgenkåret i 1391 og hendes orden bredte sig hastigt over hele Nordeuropa.

 


Prædikestolen:Hovedfolder: praedikestol.jpg
Prædikestolen har malet datering: 2. april 1585. Men lydhimmel og underbaldakin er fra 1894, tegnet af arkitekt H.B. Storck. Prædikestolen er opsat i nordsiden ved overgangen mellem skib og kor med opgang langs korets nordvæg. Prædikestolen er ottekantet med fire fag mod kirkerummet, hvor der er afbilleder af de fire evangelister. Fra venstre: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, alle vist stående med deres symbol ved fødderne.
Felterne derunder har latinsk indskrift: "Dette arbejde er færdiggjort i Frederiks II´s regeringstid i året 1585 den anden dag i april". På lydhimlen er skrevet på latin: "Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte" (Romerbrevet 10,8).

 

 

Døbefont og dåbsfad:
Senromansk døbefont af gotlandsk kalksten. Døbefonten er ca. 118 cm høj og kummen er 55 cm i diameter. En såkaldt Paradisfont, der er smykket med rundbuede tungeformede felter. Foden er firesidet med afrettede hjørner. I 1500-tallet stod fonten i våbenhuset, i 1700-tallet blev den flyttet til søndre sideskib sydvesthjørne, og i 1810 kom den til at stå i koret. Ved restaureringen i 1892-94 blev den opstillet foran nordre sideskibs apsis. I 1922 fik døbefonten sin nuværende placering: i tværgangen foran koret tæt ved prædikestolen.
Døbefonten menes at være kirken ældste inventar.

Oprindeligt var døbefonten ikke forsynet med fad. Men fra de ældste beskrivelser fremgår det, at der var et fad fra omkring 1550. Dette findes ikke længere. I 1724 skænkede Helle Trolle et dåbsfad til kirken.

 

 

Korbuekrucifiks:Hovedfolder: korbuekrucifiks.jpg
Et sengotisk krucifiks er ophængt i korbuen. Dets oprindelig placering har formodentligt været i koret men er blevet flyttet - måske i forbindelse med opsætningen af prædikestolen i 1589. Senere blev det taget ned og lå på loftet, men ved restaureringen i 1894 blev det igen fundet frem og fik sin nuværende placering.
Den nuværende staffering er udført af dekorationsmaler H. F. Svendsen i 1894. Selve korstræet står umalet, mens endefelterne har de 4 evangeliesymboler.
På korbuebjælken er to skriftsteder: Hebr. 9,11-12: "Da Christus kom som en ypperstepræst, gik han hverken ved blod af bukke eller kalve men ved sit eget blod engang ind i helligdommen og vandt en evig forløsning". Og 1. Peters brev 1,18-19: "Ikke med forkrænkelige ting, sølv eller guld er I forløst fra eders tomme liv, men med Christi dyrebare blod som et ustraffeligt og lydeløst lams".

 

    

Kirkeskibet: Fregatten ”Gud er vort håb”
Kirkeskibet der hænger midt over kirkegangen, er et af de mest synlige tegn på, at Sct. Nicolai kirke er en søfartskirke. Det blev givet til kirken af 37 skippere og styrmænd fra sognet og blev under stor festivitas overrakt til kirken d. 7. juni 1845.
Kirkeskibet er en fuldrigget fregat med 17 kanoner i hver side fordelt på to dæk. På agterkant af mærsene står på fokkemasten ”Gud, Konge”, på stormasten ”og Fædreland”.
I skibets skrog findes liste med navnene på de 37 givere. Skibets længde er ca. 100 cm, og højden er 115 cm og har faldereb i begge sider. Over agterenden hænger en lejder.
(kilde: Henning Thalund, Svendborg, forfatter til bogen om danske kirkeskibe)

 

 

 

GlasmosaikkerneHovedfolder: mosaikvindue.jpg
Korvinduerne har formodentligt oprindeligt været dekoreret med glasmosaikker, men har i en lang årrække været muret til. Ved kirkens restaurering i 1892-94 blev de igen åbnet (det medførte så behovet for et nyt alter, da det gamle alterbillede ikke kunne hænge på sin oprindelige plads). Der skulle dog komme til at gå hen ved 40 år før opgaven blev givet til kunstneren Kræsten Iversen, der med stor hensyn til Joakim Skovgaards alter og det gamle rum, har skabt glasmosaikker, der virker, som om de altid har haft deres plads i kirken. Svendborgenseren Knud Jølver har doneret alle glasmalerierne, som blev opsat i perioden 1940-1946.

 

1. Glasmalerierne i kor-ruderne bag alteret
I den midterste korrude ses den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens englene nedenunder står ved den tomme grav.
I de to sideruder ser vi kirkens helgen Sct. Nicolai. Til højre holder han, som søfolkenes helgen, et skib beskyttende i sine hænder, mens han i det venstre skærmer en af de skoledrenge, han også er helgen for.
I de omgivende småfelter ser vi scener fra Jesu liv. Til højre igen motiver fra søen: Peters fiskedræt, Jesus finder sine første disciple blandt fiskerne, Jesus går på søen. Til venstre ses Jesu helbredelse af spedalske og blinde og velsignelsen af børnene.

 

2. Glasmaleriet i vinduet i korets sydmur
I korets sydside ses en glasmosaik, der fremstår som en smuk billedbibel med lignelsen om den fortabte søn forkyndes gennem 5 felter: Den yngste søns afrejse - sønnen sovende blandt svinene -  beslutningen om at vende hjem - den ældste søn med fedekalven - den yngste søns hjemkomst til  faderen.

 

3. Glasmaleriet i nordre sideskibs apsisvindue
rummer en fremstilling af Jesu dåb. Motivvalget refererer til, at døbefonten efter restaureringen i 1892-1894 stod på dette sted, indtil den i 1915 blev flyttet til koret (i 1922 blev den atter flyttet; nu til midtergangen neden for opgangen til koret).

 

4. Glasmaleriet i søndre sideskibs apsisvindue
er placeret lige over det middelalderlige Birgitte-alter, og er en fremstilling af Den Hellige Birgitta, knælende ved en bedepult.


5. Glasmaleriet i søndre sideskibs vestende
viser hyrden og lammet (dette adskiller sig fra kirkens øvrige glasmalerier, da det var svært at skaffe glas i 1945-46; det forbedredes dog ved istandsættelsen ca. 30 år senere).

 

6. Glasmaleriet i nordre sideskibs vestende
viser Moses med lovens tavler (det er lavet i 1946, og var også skæmmet af, at det blev lavet af de sidste rester af glas, som kunstneren Kræsten Iversen havde; han nåede desværre ikke at lave den om før sin død).

 

 

KlokkerneHovedfolder: fastenowe.jpg
Sct. Nicolai kirke har 5 klokker:

3 på kirkens klokkeloft og 2 små i koret.
1. Kirkens største klokke i tårnet blev støbt i København i 1839, diameter 88 cm.
2. Kirkens ”andenklokke” blev støbt i København i 1790, diameter 79 cm.
3. På tredjepladsen hænger et af de største klenodier fra Danmarks senmiddelalder. Klokken er uden sammenligning det smukkeste og mest velklingende arbejde fra Johannes Fastenowe’s værksted i København, støbt i 1512, diameter 60 cm. Den hang oprindeligt i Svendborgs Gråbrødrekirke, og da den blev revet ned, overførtes klokken til Sct. Nicolai kirke, hvor den i et par generationer fungerede som vægterklokke.
4. & 5. De to mindste klokker er messeklokker fra før reformationen. De har oprindeligt været ophængt over kirkens østende og været benyttet til signaler fra kirkens kor til sognet. Blandt andet har man klemtet dem, når messens helligste øjeblik var inde: brødets og vinens forvandling. I dag hænger de bag prædikestolen.
4. Den største er en senmiddelalderlig korklokke med plattysk indskrift.
5. Den mindste klokke er støbt omkring år 1500 af Henrik den Ældre i Lübeck, og den repræsenterer noget nær det fornemste, som førreformatorisk kunstindustri nåede at frembringe. Faktisk skal man op i nærheden af vor egen tid for at kunne få lige så stor detailrigdom i ornamenteringen, som man kan glæde sig over det på den lille klokke. Dens diameter er 22 cm.

 

 

OrgletHovedfolder: orgelet.jpg
Det nuværende orgel i Sct. Nicolai kirke er bygget i 1967.
Det var vigtigt for planlæggerne af orgelprojektet, at der blev handlet ansvarligt og langsigtet:
- Orglet skulle have et fornemt design, skabt af en af tidens absolut førende orgelarkitekter: Rolf Graae.
- Det skulle bygges af et af verdens førende orgelbyggerier: Marcussen & Søn, Aabenraa.
- Det skulle udføres af udsøgte materialer, blandt andet egetræ.
Orgelpulpituret blev opbygget som en tværgående bro i bueåbningen mellem skib og tårnrum. Orgelhusene blev udført i eg og er på forsiden præget med guldstafferinger på rammestykkerne.
Det har 32 stemmer (ialt 2.084 klingende piber) fordelt på 3 manualer og pedal.
Dispositionen er som følger:

Hovedværk:

Principal 8’

Rørfløjte 8’

Oktav 4’

Spidsfløjte 4’

Spidsq. 2 2/3’

Oktav 2’

Mixtur IV-VI

Trompet 8’

Rygpositiv:

Rørgedakt 8’

Quintatøn 8’

Principal 4’

Gedaktfl. 4’

Gemshorn 2’

Nasat 1 1/3’

Sesquialt. II

Scharf III-IV

Krumhorn 8’

Tremulant

Brystværk:

Træged. 8’

Rørfløjte 4’

Principal 2’

Sivfløjte 1’

Cymbel II

Ranket 16’

Vox hum. 8’

Tremulant

Pedal:               

Subbas 16’

Principal 8’

Gedakt 8’

Oktav 4’

Nathorn 2’

Rauschquint III

Fagot 16’

Zink 4’

 

Koblinger:       

Hv+Bv, Hv+Rp,

Ped+Hv, Ped+Rp, Ped+Bv

 

Svelle for Bv.

Cymbelstjerne.

Mekanisk traktur og registratur; sløjfevindlader.

 

Kirkens øvrige instrumentarium

består af:

1. Harmonium (Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing - restaureret 2005)

Det har 9 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal:

Manual I: Cello 16', Melodia 8', Dulciana 8', Fløite 4'

Manual II: Aeoline 8', Gedaktfløjte 8', Aeols Harpe 8'

Pedal: Forte - Piano

(desuden:Forte I. Manual, Forte II. Manual, Manual Kobler, Oktav Kobler, og SV for Manual II)

2. Cembalo (Wittmayer - restaureret 2003)

Det har 2 stemmer fordelt på 1 manual: 8' og 4'

(desuden 8'+4' og lut)

3. Pianino (Rönisch model 115 M - 2007)

4. Digitalklaver (Yamaha Electric Piano P-140)

 

Mindesten i kirkenHovedfolder: mindesten.jpg
I kirken er der igennem tiderne begravet en del personer. Svendborg rådsaristokrati var fyldigt repræsenteret. Tre gravminder erindrer endnu om disse personer:
1. På altervæggens sydside er indsat en mindesten over Rådmand Poul Rasmussen Boesen, der døde i 1678 i en alder af 68 år. Han mindes i gravskriften sammen med sine to hustruer Kirsten Jørgensdatter († 1660), og Bodil Madsdatter (Friis) (†1726). Skriftfeltet med store smukke reliefversaler udfylder det meste af stenen og levner kun plads i hjørnerne til medaljoner med de fire evangelister.
2. På altervæggens nordside er indsat en mindesten over rådmand og byfoged Jørgen Borring (†1742), og hustruen Catharine Weigner († 1773). Med sit dominerende ovale skriftfeldt og de fire evangelistmedaljoner danner den en harmonisk pendant til den foregående.
3. Det tredje gravminde, som i ældre tid var indmuret i søndre sideskibs vestende, men som i dag befinder sig i våbenhuset, er skrifttavlen over endnu en kommunal embedsmand, kontrollør Georg Henrik Nissen († 1756) og hans hustru Anna Dorthe Schröder.
I våbenhuset hænger på væggen det monumentale epitafium over sognepræsten i Landet og Bregninge kirke på Tåsinge, den lærde antikvar Peder Lucoppidan og hans blomstrende familie; 14 personer i alt. Det er signeret november 1696 af Odensemaleren Thomas Jacobsen Westenholtz og er forsynet med en påskrift, der fortæller, at billedet var en gave fra afdøde sognepræst i Landet, Christian Morsing, og hans efterladte hustru, Johanne, der døde i Svendborg den 2. januar 1776. Denne oplysning har forvirret senere forfattere, heriblandt Joachim Begtrup og H.C. Andersen, der begge fejlagtigt identificerede de portrætterede som pastor Morsing og hans familie. H.C. Andersen blev, på et sommerophold i byen i august 1836, fascineret af maleriets personkreds. For ham skilte en af de forreste mindre drenge sig ud som den ”mindst kønne”, og sigende nok udnyttede han dette tema om outsideren i sin nøgleroman "Kun en Spillemand", hvor digterens alter ego, Christian, genfandt sine egne træk i den lille dreng med rosen (på billedet).

 

Kirkebænke og korbænke
Arkitekt H.B. Storck tegnede i 1894 nye bænke til kirkens skib. De er udført i pommersk fyr, og endestykkerne afsluttes foroven af en ottekantet medaljon med roset eller korsmotiv.
Der er 12 rækker bænke i hver side af kirken, og ligeledes har der været bænke opstillet i sideskibene med front mod midterskibet. Disse er senere fjernet og erstattet af løse stole.
I 1960 kom der hynder på bænkene.
Storck tegnede også korbænke, der blev opstillet langs nord- og sydvæggen i koret. Men da kirken i 1949 fik nyt varmeanlæg, hvorved der blev opsat to lange radiatorer langs nord- og sydvæggen, gav det anledning til anskaffelse af nye korbænke, som således også skulle tjene til at skjule de nye radiatorer. Det blev snedkermester Hans Dau fra Ribe, der fik opgaven. De to nye bænke blev opstillet i 1953 og blev givet til kirken af Knud Jølver.
Begejstringen for de nye bænke var stor, og kirken fik nye løse stole til koret. I årene derefter kom en præstestol og to brudestole med broderede sæder til. Det hele er lavet af Hans Dau og betalt af Knud Jølver.

 

TårnuretHovedfolder: optraek.jpg

Tårnuret er udført i 1894 af tårnurmagerfirmaet Bertram Larsen, København. I 1944 blev værket ombygget og udvidet med kvarterslag. Det blev atter istandsat i 1999. Urværket er placeret i et urhus af brunbejdset træ med glas foroven, der er opsat i klokkestokværket. Urskiverne mod nord og syd er udført af Bertram Larsen af galvaniseret jernplade. De er blåmalede med sorte og røde detaljer samt forgyldte romertal og visere. I Sviklerne er der forgyldte rosetter og langs kanten en tunget bort.

 

(se flere billeder i hjemmesidens fotoalbum)

 

Arkæologiske udgravninger

En større arkæologisk udgravning fand sted i 1995 i forbindelse med en omlægning af pladsen omkring kirken. Der blev udgravet 305 begravelser fra perioden middelalder til nyere tid. Flere af gravene blev kulstof 14-dateret, og man fandt den ældst kendte svendborgenser (dateret til 1045-1155). Denne grav er anlagt før teglstenskirken blev bygget, og den er således sandsynligvis anlagt, mens kampestenskirken endnu stod, eller måske endda endnu før, da der stod et træbygget kapel.

 

Læs mere om Sct. Nicolai kirke i bøgerne:

 

"Svendborg Sct. Nicolai"

Redigeret af Kaare Lund Rasmussen

Udgivet af Svendborg Museum i 2008.

Flot bog, kan købes på kirkekontoret for kr. 50

 

Danmarks kirker

Kirkerne i Svendborg

Skt. Nikolaj kirke

Udgivet af Nationalmuseet i 2011